Mundhygiejne ved tandregulering



Det er vigtig at børste tænder og holde bøjlen ren for at undgå huller i tænderne og tandkødsbetændelse.

Det er svært at børste tænderne helt rene, når der er bøjle på, og det vil tage længere tid, end du er vant til. Får du ikke børstet rent omkring bøjlen, vil snavset hurtigt samle sig på tænderne og bøjlen, og der er risiko for at få huller midt på tænderne rundt om låsene. Dårlig mundhygiejne kan være årsag til, at vi afbryder behandlingen.

Du vil altid få en grundig instruktion i at holde dine tænder og bøjle rene, når du starter på regulering. Tandplejen udleverer en solo tandbørste, som du kan komme ind bag buen med og du kan selv vælge at bruge el-tandbørste eller almindelig tandbørste. Hver gang du kommer til kontrol, ser vi efter, om der er børstet rent.